Hovedpude

Valg af hovedpude er meget individuel derfor har vi nederst på denne side lavet en lille guide til "valg af hovedpude". Uanset om du ønsker hovedpuder med dun, fiber, silke eller skum har vi det her - god fornøjelse og god søvn.

Sovestilling

Sover du på ryggen, skal din hovedpude støtte mest under nakken, og derfor ikke være så høj som hvis du primært sover på siden. Læg mærke til i hvilken stilling du falder i søvn og hvordan du ligger når du vågner igen.
 

Hovedpude støtte

En almindelig hovedpude med fiber eller dun/fjer kan formes, så den støtter rigtigt når man lægger sig til at sove. Puden bør støtte mest under nakken – ikke under skulderen. Det kan opnås med puder, der kan formes til at være højere ned mod kroppen end mod toppen af hovedet. En bredskuldret mand har brug for en mere fyldig hovedpude end en spinkel kvinde – Ligger man fortrinsvis på ryggen, skal man blot have en smule støtte under nakken og derfor en flad hovedpude. Ligger man mest på siden, skal man have en højere pude. Skifter man ofte stilling, er det vigtigt, at ens hovedpude er fleksibel og kan formes.
 

Fyld

Dun regnes for finere end fjer når det gælder dyner, men når vi taler om puder skal blandingen være anderledes! En hovedpude skal nemlig være fastere end dynen, for at give modstand til trykket fra hovedet. Hvor en god dyne typisk har en levetid på 10 - 20 år, er levetiden på hovedpuder ca. 2 år
 

Skadeligt!

Du må helst ikke sove på maven, da det tvinger nakken til at være drejet i længere tid, og kan overbelaste led og muskler (bind evt. en hovedpude på maven indtil du har vænnet dig af med dette).
 

Skal du have ny Pude?

Sover du godt og vågner veltilpas, skal du ikke bekymre dig. Hvis ikke, er der god grund til at tjekke, om din hovedpude er den rigtige.