Dyner enkelt 140X200

Dyner i en ordentlig kvalitet kan forbedre din søvn, og under søvnen opbygger kroppen energi, til den følgende dags strabasser. En god dyne fra en Dansk leverandør som Ringsted Dun eller Temprakon, kan være med til at forbedre din søvn og livskvalitet. Køb en ordentlig dyne, det betaler sig!

Dyner – fiberfyld

Polyesterfiber er et hygiejnisk isoleringsmateriale, som ikke optager fugt eller lugt og ikke støver. Fiber er velegnet til allergivenlige dyner, da de kan vaskes mange gange uden at det forringer kvaliteten af din dyne. Dyner med fiber bliver i høj grad brugt på plejehjem, sygehuse og dag institutioner. Også vandrehjem, campingpladser og hoteller bruger fiber dyner i stor stil. Nogle af de vigtigste egenskaber ved dyner med fiber fyld er; hygiejnisk, allergivenlig og kan fås i et fornuftigt prisniveau. En god kvalitets dyne kan ligeledes være både let og luftig, også efter vask og tumbling.

 

Dyner – dunfyld

I Danmark laver vi nogle af verdens bedste dyner med dun-fyld og de eksporteres disse dyner til hele verden. Dun dyner som er produceret i Danmark lever op til de strengeste krav og overholder vigtige certifikationer som NoMite, Øko-tex og DownAfresh. En dun dyne er syet i kassetter, som holder dunene på plads og lader dynen forme sig godt efter kroppen, hvilket giver dig den optimale søvn. En af de bedste producenter på markedet er Ringsted Dun og med den dyne fra dem, får du den bedst tænkelige sovekomfort. Nogle af de vigtigste egenskaber ved danske dun dyner er; meget høj isoleringsevne, former sig godt efter kroppen, et naturprodukt, dunene absorberer og transporterer fugt, luftig at have over sig og har en lang levetid. 

 

Bæreevne – Dundyner

Når du skal vælge komforten af din dyne, skal du kigge på bæreevnen. Bæreevnen er et udtryk for dunenes isoleringsevne og kvalitet. En høj bæreevne betyder at dunet er let, luftigt og isolerer godt, fordi det kan indeholde mere luft. Det er den stillestående luft i dunet, som varmes op og dermed holder kulden ude. Jo dårligere kvalitet dun og jo flere fjer der er i dynen, jo lavere er også bære- og isoleringsevnen. For at kunne sammenligne bæreevne og derned kvaliteten af forskellige dyner, er det vigtigt at du kan stole på producenten og forhandleren! Vi foreslår at du altid vælger en Dansk produceret dyne, så er du nogenlunde sikker på at du ikke bliver snydt på kvaliteten.

 

Undgå allergi med dundyner

Dyner og puder fra Ringsted Dun overholder den europæiske NOMITE certificering, der dokumenterer, at dunprodukter ikke indeholder husstøvmider. Våret er så tætvævet, at husstøvmiden ikke kan trænge igennem. Desuden er alle dunprodukter allergenneutrale, da de kan vaskes ved 60° C - ved 55° C dør husstøvmiden. Dyner og puder er alle godkendt med Øko-Tex Standard 100-certifisering, som er retningslinjer udarbejdet for at undgå sundhedsproblemer fra tekstilprodukter, der benyttes nær huden.

 

Daglig vedligeholdelse

For at du skal få glæde af dine dyner og puder i mange år, er det vigtigt at du løbende vedligeholder dem. Når du står op om morgenen, så undlad umiddelbart efter at du er stået op, at lægge sengetæppe på, så dine dyner kan komme af med den fugt, de har optaget i løbet af natten. Ryst din dyne når du reder sengen, derved holder du din dyne fyldig, let og luftig. Du bør lufte både dyne og pude så ofte som muligt, dog altid i betrækket - aldrig i direkte sollys da det kan skade det naturlige lanolinlag, der beskytter dunene og fjerene.

 

Din dyne skal passe til dit behov

Det kan være svært at vurdere, hvilken dyne man skal vælge. Så vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej. Tag altid udgangspunkt i dine egne behov og sovevaner. Tænk på, at en dyne ikke bare er en dyne. Den er noget, du bruger ca. otte timer i døgnet, og som skal få dig til at føle dig varm og godt tilpas – hele natten.

Soveværelsestemperaturen er også en faktor du bør kigge på. Hvis du har det varmt i soveværelset, har du måske ikke brug for en varm dyne, men kan med fordel vælge dyne med mindre isolering (en lettere dyne fx. en sommerdyne), og omvendt hvis du sover meget køligt – har du brug for en dyne med mere isolering.

Isolering (varmeevne) = bæreevne.
Kig altid på fyldets kvalitet som måles med bæreevne og på dynens fyld mængden som måles i gram. Hvis du ønsker en varm dyne, så bør du vælge en dyne med høj bæreevne og en dyne med mange gram. Jo finere dun du vælger jo mindre vejer de, så ønsker du en lun dyne skal du vælge en dyne med bæreevne over 11 og minimum 600 gram, så får du en dejlig komfortabel dyne med bløde isolerende dun. Dyner hvor fyldet har flere procent fjer end dun, gør ikke kun dynen tungere, men har heller ikke så god isoleringsevne.

Klik også forbi vores store dyne outlet og se de mange ekstra gode dyne tilbud. (Begrænset antal af hver slags)

HUSK du anvender din dyne omkring 8 timer hver nat, så vælg den dyne der passer til dig og dine behov, og spørg gerne efter vejledning hos vores kundeservice på tlf. 21121873 eller mail. torben@kobdyner.dk